Alagna – I de Italienske alper

Koncept:

Vi får mest mulig ski på færrest mulige dage. Så bliver arbejdet og familien glade 🙂 Vi rejser onsdag med aftenflyver og hjem igen søndag aften. På den måde får vi 4 fulde skidage og man bruger kun 2 fridage på det.

Alagna -Beliggende i de Italienske alper

Monterosa Ski – Alagna, er en del af et område bestående af de 6 byer: Champoluc, Antagnod, Brusson, Gressoney-La-Trinité, Gressoney-Saint-Jean og Alagna. Der er forbindelse mellem Gressoney-La-Trinité, Champoluc og Alagna. 

Det samlede skiområde har 180 km pister og så er der uanede muligheder for freeride.

Byen har stadigt den charme som mange andre sydeuropæiske skidestinationer har mistet sammen med turismen. Og så er byen kendt for sin høje kulinariske standard.

Alagna er beliggende uforstyrret i bunden af Valsésiadalen, med udsigt til Punta Margherita (4559 m). Den længste piste i Alagna er hele 15 km lang.

Hotel

Vi skal bo på Cristallo https://www.apollorejser.dk/italien/alagna/hoteller/cristallo

som er et hyggeligt hotel som har 4 små eller 3 store stjerner. Der er lækker morgenmad og så kan vi købe aftensmad der eller et sted i byen. Vi bor på dobbeltværelser.

Off piste.

For dem som vil stå på Off Piste som jeg virkelig vil anbefale hjælper jeg med at arrangere det. Jeg skal personligt stå alle fire dage selv, men hvis andre kun vil en eller to dage så får vi også det arrangeret. Det skal bare passe med antal deltagere så rigtig fint hvis man lige koordinerer med dem man bestiller med også. Alt efter antal på hvert hold fordeles prisen men det koster som tommelfingerregel 100 euro Per dag man er ude med guide.

Udstyr.

Hvis man skal ud alle dage tænker jeg man selv har tjek på udstyr. Hvis man skal ud for første gang og og ikke er så erfaren kan man leje det hele dernede. Ring gerne til mig og vi kan tale det igennem sammen. Det bliver skide godt 🙂

Fly:

Vi flyver med SAS begge veje. Det er dyrere afgange da det er de eftertragtrede aftenafgange. Jeg har fået låst prisen frem til august – derefter vil prisen ændre sig.

Turen inkluderer:

Fly med SAS – inklusiv ski transport

Transfer til og fra Lufthavn

Hotel Cristallo – i dobbeltværelse og med morgenmad

Liftkort til hele Monte Rosa området

Apollo guide service dernede.

Turen arrangeres sammen med Apollo Sport. Jeg er facilitator på turen og har sammensat den med dem. Men alle spørgsmål om afrejsetider, betaling og andet tages med Apollo – det er dem der er rejsebureau og ansvarlige for turen.

Januar:

Afrejse: 21/1 kl 17:05

Hjemrejse: 25/1 kl. 20:00

Pris kr. 9.895

Depositum indbetales ved tilmelding.

Marts:

Afrejse: 18/3 kl 17:05

Hjemrejse: 22/3 kl. 20:00

Pris kr. 9.395

Igen – Vi flyver med SAS begge veje. Det er de dyrere afgange da det er de eftertragtede aftenafgange. Jeg har fået låst prisen frem til august – derefter vil prisen ændre sig.